 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Jeg hedder Inge Birgitte Livbjerg og bor sammen med min mand i en villa i Rødovre tæt på Damhussøen(København). Jeg er lærer og har undervist i mange år, men pga. af mit helbred har jeg måttet stoppe. Mens mine børn var små, havde vi norske skovkatte (uden stamtavle) og fik fem kuld killinger. Men da børnene flyttede hjemmefra, fik jeg lyst til at få en kat med stamtavle. Jeg havde set en Ragdoll på en katteudstilling, og efter at have læst om dens tiltalende karakteregenskaber besluttede jeg mig - det skulle være en Ragdoll! Da der var lange ventelister på en avlskat med den farve og det mønster, jeg ønskede, gik der et par år. Men så fik jeg også en smuk kat med et dejligt temperament. Det var Dk Sonneholts Citrin (kaldet Fifi). Jeg har altid syntes, at man bør have mindst to katte. Man kan bedre tage hjemmefra med god samvittighed, og der er altid en legekammerat. Derfor fik jeg Solskinsøens Haya et halvt år efter. Jeg har to fertile hunkatte nu. Jeg kunne godt tænke mig et par stykker mere, men da vi er meget glade for at rejse, vil det vist ikke være så klogt!
|
|
|
 |